Rebound Ace DC til Caroline Wozniacki og Venus Williams i Parken

Mandag den 30. April 2018 blev der spillet tennis i Telia Parken. Champions Battle 2018 mellem Caroline Wozniacki og Venus Williams. En rematch fra sidste års sæsonfinale i Singapore. Inden hovedkampen var Clara Tauson og Hannah Viller Møller på banen og spille opvarmningskamp. Play Maker Sports ApS stod for at levere tennisbanen til kampen.

12.500 mennesker havde fundet vej til Telia Parken. Det største tennis show afholdt på dansk jord.

Rebound Ace DC

Play Maker Sports ApS leverede og installerede vores flytbare event bane, Rebound Ace DC, som der også er blevet spillet Davis Cup kampe på fornyligt med Egypten og Irland i henholdsvis Gentofte og Birkerød.

Banen tog sig godt ud i Telia Parken, ligeson den også har gjort tidligere og alle var tilfredse med det arbejde vi i Play Maker Sports lagde i at få banen på og af hurtigt og effektivt, så Telia Parkens græs ville være dækket til i færrest mulige timer. Det var vigtigt for Parken, da der allerede søndagen efter skulle spilles fodbold mellem FC København og Brøndby IF.

Opsætning af banen

Telia Parken havde i anledning af Champions Battle 2018 ombygget Parken, så den passede til en tennisbane. Den mobile tribune blev kørt od på afsnit D. Et stort gardin blev hængt ned fra det lukkede tag, på den ene langside for at skabe en mere intim stemning. Selv om Rebound Ace DC gulvet med en størrelse på godt 820 kvadratmeter er stort, så er Telia Parken et noget større venue.

Tennis gulvet blev bygget oven på en scene ned mod afsnit D, som vist på grafikken ovenover.

Rengøring af banen

I samarbejde med Nilfisk, leverede vi i Play Maker Sports den ekstra service, at vi mellem opvarmingskampen og hovedkampen, mellem Caroline Wozniacki og Venus Williams, fejede banen ren igen for boldfnuller. Vi har også et bredere samarbejde med Nilfisk og kan derfor levere feje og vaskemaskiner fra Nilfisk til tennisklubber rundt om i landet. Det er vigtigt at vælge de rigtige rengøringmaskiner så man får gulvet rent, uden unødigt slid af tennisbanen.

Omtale andre steder på nettet